Luftfoto af en historisk byplads med springvand, cykler og etageejendomme i skumringen

Kategori

Lejebolig

Skrevet af

Tim Lykke Myhrvold

November 11, 2026

Lejebolig i København som tilflytter fra udlandet: det skal du gøre først

Skal du leje en bolig i København, efter at du er flyttet hertil fra udlandet, så find først en bolig med fast adresse, for uden den kan du ikke få et CPR-nummer. Derefter melder du dig hos International Citizen Service, skriver under på en skriftlig lejekontrakt og anmelder din adresse. Der er intet centralt register over private lejeboliger, så du søger flere steder på én gang og er på vagt over for svindel. Du kan søge efter boliger med lister på Waitly.

Senest opdateret: 12. november 2026.

Kort svar

Begynd så tidligt som muligt, helst før du ankommer. Regn med en midlertidig første bolig, for eksempel en fremleje eller et værelse, og brug tiden på at finde noget mere permanent. Se altid boligen med egne øjne, og få en skriftlig lejekontrakt, før du betaler noget.

Adresse og CPR-nummer: hønen og ægget

CPR-nummeret er Danmarks personnummer, og du skal bruge det til løn, skat og kontakt med myndighederne. Ifølge statens guide Life in Denmark kan du ikke søge om CPR-nummer, før du har fundet en bolig og faktisk bor der. En fast adresse er obligatorisk. Hvor længe du som minimum skal have boet der, varierer fra kommune til kommune, men det er som regel en til tre måneder.

Du møder personligt op på et borgerservicecenter eller hos International Citizen Service (ICS). ICS East ligger i København. Typiske dokumenter er:

  • dit pas eller anden legitimation

  • dokumentation for din adresse i Danmark, for eksempel en lejekontrakt

  • et EU-opholdsdokument, hvis dit ophold bygger på EU-reglerne

  • en opholds- og arbejdstilladelse, hvis du kommer fra et land uden for EU/EØS, Norden og Schweiz

Derfor er en underskrevet lejekontrakt vigtig fra første dag. Spørg udlejeren, før du skriver under, om du kan tilmelde din adresse i boligen.

To bordeauxrøde pas og løse rejsedokumenter ligger udbredt på en seng, klar til en flytning til udlandet

Foto: Jakub Żerdzicki via Unsplash.

Hvor skal du lede?

Life in Denmark skriver, at der ikke findes et centralt register over ledige private lejeboliger. Hver udlejer bestemmer selv, hvordan boligen annonceres, og hvem der får den. Boliger og værelser findes ofte på nettet eller gennem kolleger, venner og bekendte. Huslejen varierer meget, og guiden fremhæver, at billige boliger er sværere at finde i København og Aarhus end i små byer. Sådan gør du det i praksis: Lejebolig i København.

I praksis kombinerer du flere veje:

  1. Værelser og fremleje. Ifølge guiden er fremleje ret almindeligt, og for mange er den første bolig midlertidig. Se vores oversigt over værelser til leje og reglerne for fremleje af boliger.

  2. Ventelister og interesselister. Nogle udlejere fordeler boliger via lister, så skriv dig op tidligt. Læs, hvordan en venteliste til lejeboliger i København fungerer. Det er gratis at oprette en profil på Waitly. Den enkelte udlejer kan opkræve et gebyr for at stå på listen.

  3. Dit universitet. Er du international studerende, anbefaler Life in Denmark, at du kontakter det internationale kontor på din uddannelsesinstitution.

  4. Studieboliger. I København kan du gratis skrive dig op på venteliste hos Kollegiernes Kontor i København (KKIK), skriver KKIK i sine spørgsmål og svar. Læs, hvad en studiebolig er.

Farverige huse langs en havnekanal med fortøjede både en solrig dag i København

Foto: C1 Superstar via Unsplash.

Pas på falske annoncer

Svindel er farligst, når du er i udlandet og har travlt. Politiet råder dig til:

  • Betal aldrig forudbetalt leje, depositum eller husleje for en bolig, du ikke har besøgt fysisk. En bolig, du kun har set over video, findes måske slet ikke.

  • Tjek, hvem der ejer boligen, på tinglysning.dk eller boligejer.dk, hvis du lejer af en privatperson.

  • Lav en omvendt billedsøgning for at se, om fotos er stjålet.

  • Vær på vagt, hvis prisen er markant lavere end for lignende boliger i området.

  • Overfør kun penge til en dansk bankkonto, og vær kritisk, hvis du skal bruge en udenlandsk konto, Western Union eller PayPal.

  • Send aldrig billeder af dit pas eller andet id.

  • Lad dig ikke presse til at skrive under med det samme.

Kan du ikke komme forbi før din ankomst, er et kort midlertidigt ophold sikrere end at betale for en bolig, du ikke har set.

En gruppe venner sidder tæt sammen i en hyggelig stue med plakater på væggen

Foto: Michael Proctor via Unsplash.

Lejekontrakten og hvad indflytningen koster

Sørg for en skriftlig lejekontrakt. Ifølge Life in Denmark kan en standardlejekontrakt til privat udlejning hentes hos Børne- og Boligministeriet, og den findes både på dansk og engelsk. Se vores gennemgang af Typeformular A. Tjek disse punkter, før du skriver under:

  • Depositum. Guiden skriver, at der som regel kræves depositum, normalt en måneds leje for et værelse og tre måneders leje for en lejlighed. Hvor meget du får tilbage, afhænger af boligens stand ved fraflytning.

  • Forbrug. Normalt er varme, vand og gas ikke inkluderet i huslejen. Hvis de er det, skal det stå i kontrakten.

  • Dine rettigheder. Vores oversigt over lejeloven forklarer dine vigtigste rettigheder som lejer, og huslejenævnet behandler mange tvister.

Denne artikel er generel information og ikke juridisk rådgivning. Reglerne kan ændre sig, og din situation kan afhænge af din lejekontrakt. Er du i tvivl, så søg rådgivning hos en lejerforening eller en advokat.

Anmeld din adresse, og få MitID

Når du er flyttet ind, skal du anmelde din adresse. Ifølge Life in Denmark kan du tidligst give besked om flytning fire uger før, du flytter, og senest fem dage efter, at du er flyttet ind. Den digitale løsning kræver MitID, og i de fleste tilfælde skal du kontakte dit lokale borgerservicecenter for at bestille det.

Skal du senere dokumentere din adresse, koster en bopælsattest fra kommunen cirka 100 kr. (2026).

Kan du få boligstøtte?

Måske. Boligstøtte er en hjælp til huslejen, hvis boligen har eget køkken, og du bor fast på adressen. Det kan du læse mere om og søge på borger.dk. Udbetaling Danmark administrerer ordningen. Læs mere i Studiebolig i København. Mere om det i guiden Første lejebolig som ung.

To personer sidder på en sofa og underskriver papirer ved sofabordet sammen med en tredje person

Foto: Vitaly Gariev via Unsplash.

Din første måned i fem trin

  1. Find en midlertidig base, og spørg, om du kan tilmelde din adresse dér.

  2. Skriv dig op på lister, og søg boliger i de områder, du kan lide.

  3. Book tid hos ICS, når du har lejekontrakt og adresse.

  4. Få dit CPR-nummer og derefter MitID.

  5. Bliv ved med at lede efter en langsigtet bolig, og læs hver lejekontrakt, før du skriver under.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg få et CPR-nummer, før jeg har en bolig?

Nej. Ifølge Life in Denmark kan du ikke søge om CPR-nummer, før du har fundet en bolig og faktisk bor der. En fast adresse i Danmark er obligatorisk.

Skal jeg kunne dansk for at leje en bolig?

Nej. Standardlejekontrakten findes både på dansk og engelsk ifølge Life in Denmark. Få alligevel noget forklaret, hvis du er i tvivl.

Findes der ét sted med alle lejeboliger?

Nej. Der er intet centralt register over ledige private lejeboliger, så de fleste søger flere steder og skriver sig op på lister.

Hvad er Waitly?

Waitly er en platform, hvor du kan finde lejeboliger med ventelister og interesselister, skrive dig op og få besked om nye muligheder. Det er gratis at oprette en profil. Den enkelte udlejer kan opkræve et gebyr for at stå på listen.

Hvad er Waitly+?

Waitly+ er et abonnement for dig, der søger bolig og vil høre tidligt om nye lister. Du får besked før andre om nye muligheder på lejeboliger og andelsboliger i Københavnsområdet. Se priser og indhold på Waitly.