Hvad må udlejer bruge depositum på? Regler og rettigheder

Udlejer må kun bruge dit depositum til normalistandsættelse af boligen og til at dække ubetalt husleje eller forbrug, når du flytter. Depositum er en sikkerhed, ikke en ekstra betaling. Det må maksimalt svare til tre måneders husleje uden forbrug. Almindeligt slid og ælde må udlejer ikke trække fra. Er udlejers krav mindre end depositummet, skal resten betales tilbage til dig.

Depositum dækker normalistandsættelse, ubetalt husleje og manglende forbrugsbetaling. Det må højst være tre måneders husleje. Udlejer må ikke trække for almindeligt slid og ælde eller for skjulte gebyrer. Får du ikke pengene tilbage, eller trækker udlejer for meget, kan du klage til huslejenævnet. Tjek altid indflytningssyn og fraflytningssyn grundigt, så du har dokumentation.

Sådan undgår du depositum-overraskelser

Depositum er ofte den største post, du betaler, når du flytter ind i en lejebolig. Mange lejere oplever, at en stor del af pengene forsvinder ved fraflytning, uden at de helt forstår hvorfor. Derfor er det vigtigt at kende reglerne, før du underskriver en lejekontrakt.

Waitly er en dansk digital boligplatform, der hjælper lejere med at finde overblik over ledige lejeboliger og ventelister hos almene boligselskaber. Når du leder efter en ny lejebolig, bør du altid regne depositum og forudbetalt leje med i dit budget, så du ikke bliver overrasket.

Reglerne om depositum står i lejeloven og gælder for både private og almene udlejere. Loven beskytter dig som lejer, men beskyttelsen virker kun, hvis du kender den. I denne guide gennemgår vi, hvad udlejer faktisk må bruge dit depositum på, hvor meget du må betale, og hvordan du får så mange penge tilbage som muligt, når du flytter videre til en ny adresse.

Hvad må udlejer bruge depositum på?

Udlejer må bruge depositum på normalistandsættelse, altså maling og småreparationer efter dig som lejer, samt på ubetalt husleje og manglende betaling af forbrug. Depositum er en sikkerhed for udlejer, hvis du efterlader skader eller skylder penge ved fraflytning.

I praksis dækker depositummet det, man kalder normalistandsættelse, for eksempel maling af vægge og lakering af gulve, hvis det fremgår af din lejekontrakt. Udlejer kan også bruge depositummet til at dække nødvendige reparationer, som du har forårsaget ud over almindeligt slid. Endelig må udlejer trække for ubetalte forbrugsregninger, hvis du skylder for vand, varme eller el.

Udlejer må derimod ikke bruge depositum på almindeligt slid og ælde. Slidte fuger, falmet maling efter mange års beboelse eller en gammel hvidevare, der går i stykker af sig selv, er udlejers ansvar. Det er en vigtig forskel at huske, når regningen kommer.

Hvor meget må en udlejer tage i depositum og indskud?

En udlejer må højst opkræve et depositum, der svarer til tre måneders husleje uden forbrug. Oven i kan udlejer kræve op til tre måneders forudbetalt leje. Tilsammen kan det betyde, at du skal lægge mange penge på bordet ved indflytning.

Reglen står i lejelovens § 34, som fastslår, at depositummet maksimalt må udgøre tre måneders husleje eksklusiv forbrug. Lejer du for eksempel en lejlighed til 9.000 kr om måneden, må depositummet højst være 27.000 kr. Hertil kan komme op til 27.000 kr i forudbetalt leje, så det samlede beløb ved indflytning kan nå 63.000 kr inklusive første måneds husleje.

I almene boliger taler man om beboerindskud i stedet for depositum, men princippet ligner: pengene er en sikkerhed, og du får dem tilbage ved fraflytning, hvis boligen er i orden. Når du sammenligner lejeboliger på for eksempel Frederiksberg eller Nørrebro, så husk at depositum og forudbetalt leje varierer fra bolig til bolig.

Hvad er forskellen på depositum og indskud?

Depositum og indskud bruges ofte i flæng, men dækker næsten det samme: en sikkerhed, du betaler ved indflytning, og som du som udgangspunkt får tilbage ved fraflytning. Ordet indskud bruges typisk om almene boliger (beboerindskud), mens depositum bruges om private lejeboliger.

I private lejeboliger kaldes sikkerheden depositum og må højst være tre måneders husleje. I almene boliger kaldes den beboerindskud, og størrelsen afhænger af boligens størrelse og selskabets regler. Begge dele fungerer som en garanti for udlejer, og begge dele skal som udgangspunkt betales tilbage til dig, når lejemålet slutter.

Forskellen ligger mest i ordvalget og i hvilken slags udlejer, du har. Uanset om du betaler depositum eller indskud, gælder det, at pengene kun må bruges på istandsættelse og manglende betalinger, ikke på almindeligt slid eller på at give udlejer en ekstra fortjeneste.

Hvad siger paragraf 82 og 83 i lejeloven?

Mange søger efter paragraf 82 og 83, fordi de leder efter reglerne om vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning. Kernen er, at du kun skal aflevere boligen i samme stand som ved indflytning, bortset fra almindeligt slid og ælde.

Lejeloven skelner mellem udlejers og lejers vedligeholdelsespligt. Står der i din kontrakt, at du har den indvendige vedligeholdelse, skal du som udgangspunkt male og sætte boligen i stand ved fraflytning. Men du skal kun udbedre det, du selv har slidt mere end normalt. Et lejemål, du har boet i mange år, kan ikke kræves afleveret som nymalet, hvis du blot har brugt det almindeligt.

Derfor er indflytningssyn og fraflytningssyn så vigtige. Med en grundig synsrapport og billeder kan du dokumentere boligens stand og undgå, at udlejer trækker for skader, der var der i forvejen.

Kan udlejer kræve flere penge end depositum?

Ja, udlejer kan i visse tilfælde kræve mere end depositummet, hvis istandsættelsen eller den manglende betaling overstiger det indbetalte beløb. Depositum er en sikkerhed, ikke et loft over, hvad du kan komme til at skylde.

Som udgangspunkt fungerer depositum som en sikkerhed og ikke som et maksimum. Hvis udlejers berettigede krav er større end depositummet, kan udlejer sende dig en ekstra regning. Er kravet derimod mindre, skal resten betales tilbage til dig. Udlejer skal kunne dokumentere hvert krav med regninger eller en synsrapport.

Du behøver dog ikke betale alt, hvad udlejer påstår. Mener du, at kravene er urimelige eller dækker almindeligt slid, kan du klage til huslejenævnet. Nævnet vurderer sagen og kan tilsidesætte krav, der ikke holder. Det er gratis eller billigt at klage, og mange lejere får helt eller delvist medhold.

Sådan får du dit depositum tilbage hurtigst muligt

For at få mest muligt af dit depositum tilbage skal du dokumentere boligens stand fra dag ét og sørge for et grundigt indflytningssyn. Jo bedre dokumentation du har, jo sværere bliver det for udlejer at trække for skader, du ikke har lavet.

Tag mange billeder ved indflytning, gem synsrapporten, og notér eksisterende skader skriftligt. Ved fraflytning bør du deltage i fraflytningssynet og bede om en kopi af rapporten. Aflever boligen rengjort og i den stand, kontrakten kræver. Udlejer skal gøre eventuelle krav gældende inden for en kort frist efter fraflytning, ellers bortfalder kravet ofte.

Når du søger din næste bolig, for eksempel en lejlighed på Østerbro, så læs lejekontraktens afsnit om vedligeholdelse og depositum grundigt, før du skriver under. Det sparer dig for konflikter senere.

Konklusion

Depositum er din sikkerhed, ikke udlejers ekstra indtægt. Husk de tre vigtigste pointer: udlejer må kun bruge depositum på normalistandsættelse, ubetalt husleje og manglende forbrugsbetaling, depositummet må højst være tre måneders husleje, og udlejer må aldrig trække for almindeligt slid og ælde. Dokumentér altid boligens stand med billeder og synsrapporter, så du står stærkt ved fraflytning. Er du uenig i udlejers krav, kan du klage til huslejenævnet.

Skal du finde din næste lejebolig? Søg blandt ledige lejeboliger og ventelister hos Waitly, og skriv dig op til flere foreninger på ét sted, så du er klar, når den rigtige bolig dukker op.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget må en udlejer tage i depositum?

En udlejer må højst opkræve et depositum, der svarer til tre måneders husleje uden forbrug. Lejer du for 9.000 kr om måneden, må depositummet altså højst være 27.000 kr. Udlejer kan derudover kræve op til tre måneders forudbetalt leje, så det samlede indflytningsbeløb kan blive betydeligt.

Hvad må udlejer ikke bruge depositum på?

Udlejer må ikke bruge depositum på almindeligt slid og ælde, for eksempel falmet maling efter mange års beboelse eller hvidevarer, der går i stykker af sig selv. Depositummet må kun dække normalistandsættelse efter dig, ubetalt husleje og manglende betaling af forbrug som vand, varme og el.

Kan udlejer kræve flere penge end depositum?

Ja. Depositum er en sikkerhed, ikke et loft. Hvis udlejers berettigede krav til istandsættelse eller manglende betaling overstiger depositummet, kan udlejer sende dig en ekstra regning. Udlejer skal dog dokumentere hvert krav. Er du uenig, kan du klage til huslejenævnet, som kan tilsidesætte urimelige krav.

Hvad er forskellen på depositum og indskud?

Depositum og indskud dækker næsten det samme: en sikkerhed, du betaler ved indflytning og får tilbage ved fraflytning. Depositum bruges om private lejeboliger og må højst være tre måneders husleje. Indskud, eller beboerindskud, bruges om almene boliger, og størrelsen afhænger af boligens størrelse og selskabets regler.

Får jeg mit depositum tilbage efter mange år?

Ja, du har som udgangspunkt krav på dit depositum tilbage, uanset hvor længe du har boet i boligen. Udlejer må kun trække for normalistandsættelse og eventuel manglende betaling, ikke for almindeligt slid og ælde opbygget gennem årene. Jo længere du har boet der, jo mere tæller slid og ælde til din fordel.