Andelsboliger og foreninger på Østerbro

Her kan du finde oplysninger om andelsboliger på Østerbro

Bo ved Søerne
Bo ved Søerne

Om andelsboligerne på Østerbro

Østerbro er et af de steder i København hvor det kan være rigtig svært at finde en andelsbolig til salg, fordi området er meget attraktivt blandt købestærke familier og enlige.

Mens andre dele af København tiltrækker den yngre generation, er Østerbro i højere grad kendt for at være et godt sted til familier, da der findes mange parker og gode faciliteter til børnefamilien.

Billig andelsbolig?

Hvis du er på udkig efter en billig andelsbolig på Østerbro, skal du desværre ofte lede længe. Sjældent vil du se dem blive udbudt og når de gør, vil det være andelsboligerne af dyrere karakter. Så med mindre du har skrevet dig op på flere ventelister, eller er så heldig at have et stort netværk der allerede bor i en andelsforening og som kan hjælpe dig ind, så skal du være heldig for at finde en billig andelsbolig som der er større chance for på Amager, eller andre steder i København.

Andelsboligforeninger på Østerbro gør i højere grad brug af valuarvurderinger, hvilket betyder at deres værdi kan være højere end den offentlige ejendomsvurdering. På den måde kan andelshaveren udbyde sin andelsbolig til en højere kvadratmeterpris, hvor det ofte vil være personen med det højeste bud som vil få lejligheden.

En bydel til familier

Østerbro er et attraktivt område for familier, da området både rummer byliv med mange små butikker og cafeer, og dejlige grønne områder med mulighed for gå- og løbeture samt kort afstand til det helt centrale København.

Netop derfor flytter mange i alderen 25-35 år til Østerbro, da området kan byde på noget andet end hvad f.eks. Indre by eller Nørrebro kan. Som tidligere skrevet betyder det også, at den gennemsnitlige årsindkomst for familier og enlige ofte vil være højere, end for de bydele i København hvor studerende og førstegangskøbere tiltrækkes. 

Lejlighed ved Søerne

Charmerende Østerbro

Østerbro er populært og eksklusivt, men samtidig afslappet og hyggeligt. Området er kendt for de mange smukke gamle bygninger, flotte opgange og charmerende stemning. 

Østerbro rummer også mange spændende attraktioner, for eksempel Nyboder, et unikt boligkvarter i København. Den første bygning på Nyboder blev opført i 1631 – der står kun en enkelt tilbage af disse helt gamle bygninger, men man fornemmer stadig historien i området.  De mange små gule og grå bygninger blev oprindeligt bygget til familier af flådens folk. 

Kastellet ligger også på Østerbro, og er et af Nordeuropas flotteste og bedst bevarede fæstningsværker, og samtidig skøn grøn oase midt i byen. Overfor Kastellet ligger Gefionspringvandet. Et smukt og imponerende værk lavet af den danske billedhugger Anders Bundgaard.

Udover flotte historiske attraktioner, så byder Østerbro også på masser af kvalitets restauranter, fine designbutikker og lækre økologiske bagerier. Du kan nemt bruge en hel dag på at slentre rundt på Østerbro, nyde livet og en god kop kaffe på en af de mange lækre caféer, og mærke den hyggelige stemning.

Køb af andelsbolig på Østerbro​

Da andelsboligerne på Østerbro kan være af dyrere karakter, skal du have besluttet dig for om Østerbro er området du ønsker at købe i, ligesom du skal være klar på at betale lidt ekstra pr. Kvadratmeter ift. Andre steder i København.

Hvis du er på udkig efter en billig andelsbolig, vil vi anbefale du skriver dig op på flere ventelister, ligesom det vigtigt du igennem de sociale medier gør dit netværk opmærksom på din interesse i at købe en andelsbolig – gerne flere gange.

Se andelsboliger - Østerbro

Andelsbolig
Fremhævet billede af ejendom

A/B Middelfartsgården

700,000 - 2,248,000 DKK

1 - 3 værelser

Ejendommen består af 117 boliger, og andelsforeningen har et gennemsnitligt salg på 12 boliger om året. Foreningen består af: Ringkøbinggade 1-5, Vardegade 22-24, Holstebrogade 7-9 og Middelfartgade 6-10. Der er både 1-,2-, og 3-værelses lejligheder, og dertil kommer et par sammenlagte lejligheder i forskellige størrelser. Derudover har foreningen en stor dejlig gård. Og legeplads til børnene. Der er enkelte lejelejligheder i foreningen, som sættes til salg når de fraflyttes af lejer.

Andelsbolig
Fremhævet billede af ejendom

A/B Ringkøbinggården

Ejendommens adresser er: Vordingborggade 89-95, Holstebrogade 2-6 og Ringkøbinggade 8-12, 2100 København ØForældrekøb er ikke tilladt, andelshaver skal selv bo i lejligheden.Det er tilladt at holde husdyr, dog kun 1 kat og IKKE hund.Der er fælles(betalings)vaskeri, elevator og affaldsskakt i ejendommen.Lejlighederne har mindst 1 altan og størstedelen 2 altaner, hvor altanen til gårdsiden kan være delt med naboen.Se mere om ejendommen på www.abringkøbinggården.dk

Andelsbolig
Fremhævet billede af ejendom

A/B Victor Bendix

1,340,000 - 1,550,000 DKK

2 - 3 værelser

AB Victor Bendix er en lille hyggelig forening beliggende på det ydre Østerbro. Vi har 30 lejligheder, hvoraf de 6 stadig er lejere. De lejligheder bliver solgt til andel i takt med at de fraflyttes. Vi har 5 typer lejligheder, men de fleste er på 76 kvadratmeter og med 3 værelser. Der er dejlige syd-vest vendte altaner mod gården til alle lejligheder.

Andelsbolig
Fremhævet billede af ejendom

A/B Borgervangen

607,716 - 1,732,445 DKK

1 - 3 værelser

A/B Borgervangen er en oase på ydre Østerbro med godt naboskab og kort afstand til offentlig transport, indkøb, sport/idræt, grønne områder, strand, Østerbro og det indre København. Foreningen har adresser i Sibeliusgade, Edvard Griegs Gade og Hornemansgade og indeholder 81 lejligheder plus 3 erhvervslejemål. De mindste lejligheder er 1 vær og de største lejligheder er 2½ vær. Foreningens arbejde og opgaver løses af dygtige frivillige personer, af gårdmanden, af bestyrelsen og af et professionelt administrationsfirma. Foreningen har en solid og god økonomi, med beskeden gæld. Det betyder at pris for køb af en andelsbolig er rimelig og at huslejen er lav sammenlignet med andre andelsboligforeninger. Gården: Der hører en dejlig gård til ejendommen. Gården er aflåst og der er legemuligheder for børnene. Der er borde og bænke og en stor grill til fri afbenyttelse. Der er også cykelstativer og et overdækket areal til barnevogne/klapvogne. Opgangene: Alle opgange har aflåste indgangsdøre samt aflåste kælderdøre. Hele huset er bundet sammen igennem kælderen, så man kan komme tørskoet fra den ene opgang til den anden. Kælderen: Der er vaskeri med to store vaskemaskiner og en tørretumbler. Du kan skrive dig op til en vasketid. Der er også et tørrerum samt et rum med en strygerulle og plads til at lægge sit tøj sammen. Der er to rum til cykler. Der er et dejligt fælleslokale, som kan lejes for billige penge til sammenkomster. Der er også et hobbyrum, samt et toilet i kælderen. Til hver lejlighed hører et aflåst kælderrum.

Andelsbolig
Fremhævet billede af ejendom

A/B Hesselminde

1,200,000 - 2,000,000 DKK

2 - 4 værelser

Ejendommen på Hesseløgade 3-7 og Vennemindevej 4-8, 2100 København Ø, er en klassisk københavnsk bygning med charmerende arkitektoniske detaljer, som giver den et unikt udtryk. Med sine karakteristiske murstensfacader og buede vinduer har bygningen en historisk charme, der kombineres med funktionelle boligfaciliteter. Ejendommen er beliggende i et roligt kvarter på Østerbro, tæt på både grønne områder og byens puls. Den solide bygning med rummelige lejligheder er ideel for dem, der ønsker at bo centralt, men samtidig nyde en rolig og autentisk atmosfære.

Andelsbolig
Fremhævet billede af ejendom

A/B Øbrocentret

705,000 - 1,400,000 DKK

1 - 4 værelser

A/B Øbrocentret blev etableret ved den stiftende generalforsamling d. 6. februar 2007 og råder over 207 boliger. I ejendommen findes flere typer lejligheder mellem 25 - 128 m2. Der er pt. 200 andelshavere, 7 lejere samt 11 erhvervslejemål. A/B Øbrocentret består af 4 bygninger:ØSTHUSET ligger langs Østerbrogade - med erhvervslejemål i stueetagen og beboelse på 1. - 4. sal. Adresserne er Østerbrogade 111 og 117, 2100 København Ø.VESTHUSET med erhvervslejemål i stueetagen og beboelsen på 1. - 7. sal. Adresserne er Østerbrogade 113 og 115 samt Langesund 8 og 10, 2100 København Ø.Der er en fælles taghave.Generel information om den interne venteliste:Som andelshaver skal du skrive dig op på den interne venteliste, for at kunne købe en anden andel internt i foreningen. Når du køber en andel via den interne liste, så skal du fraflytte og sælge den andel du bor i, da det ikke er tilladt at eje flere andele i foreningen. Hvis du er interesseret i at købe din nabolejlighed, med henblik på sammenlægning, så skal du skrive dig op på sammenlægningsventelisten. Når din nabolejlighed bliver udbudt til salg, så notere du blot at du interesseret med henblik på sammenlægning. Du kan finde mere info om sammenlægning på Probo.Når du køber via den interne venteliste, så bruger du din plads ventelisten og skal skrive dig op på ny, for at kunne byde igen. Når du takker ja til en andel og får den tilbudt, så bruger du din plads på ventelisten, også selvom du senere i processen afslår, fx pga. manglende bankgodkendelse. Du kan selv indstille dine kriterier på Waitly, i forhold til m2, antal værelser og etage. På Waitly er det også muligt, selv at sætte sig aktiv eller passiv. Der er ikke en begrænsning på hvor mange lejligheder du kan afslå, når du er opskrevet. Det koster pt. kr. 250 pr. år at stå på listen. Man betaler ventelistegebyret ved opskrivningen, og næste opkrævning sker én gang om året.Hvis du fraflytter foreningen, så er det ikke muligt at bibeholde sin plads på den interne venteliste. Du kan i stedet enten indstilles af en andelshaver, for at blive opskrevet på indstillingsventelisten/relationsventelisten, eller opskrives på den eksterne venteliste. Ancienniteten kan ikke overflyttes fra den interne til en anden venteliste. Det er meget forskelligt hvor mange lejligheder der kommer til salg om året, og derfor kan hverken bestyrelsen eller ØENS give et bud på hvor længe du skal vente.  Generel information om indstillingsventeliste/relationsventeliste: Du kan selv indstille dine kriterier på Waitly, i forhold til m2, antal værelser og etage. På Waitly er det også muligt selv at sætte sig aktiv eller passiv.Der er ikke en begrænsning på hvor mange lejligheder du kan afslå, når du er opskrevet.Når du takker ja til en andel og får den tilbudt, så bruger du din plads på ventelisten, også selvom du senere i processen afslår, fx pga. manglende bankgodkendelse. Du beholder din plads på indstillingsventelisten/relationsventelisten, også selv om den der har indstillet dig er fraflyttet foreningen. Det koster pt. kr. 250 pr. år at stå på listen. Man betaler ventelistegebyret ved opskrivningen, og næste opkrævning sker én gang om året.Det er meget forskelligt hvor mange lejligheder der kommer til salg om året, og derfor kan hverken bestyrelsen eller ØENS give et bud på hvor længe du skal vente. Generel information om den eksterne venteliste: Du kan selv indstille dine kriterier på Waitly, i forhold til m2, antal værelser og etage. På Waitly er det også muligt selv at sætte sig aktiv eller passiv.Der er ikke en begrænsning på hvor mange lejligheder du kan afslå, når du er opskrevet.Når du takker ja til en andel og får den tilbudt, så bruger du din plads på ventelisten, også selvom du senere i processen afslår, fx pga. manglende bankgodkendelse. Det koster pt. kr. 250 pr. år at stå på listen. Man betaler ventelistegebyret ved opskrivningen, og næste opkrævning sker én gang om året.Det er meget forskelligt hvor mange lejligheder der kommer til salg om året, og derfor kan hverken bestyrelsen eller ØENS give et bud på hvor længe du skal vente.  

Andelsbolig
Fremhævet billede af ejendom

A/B Trekanten

Foreningen ligger i en fin charmerende bygning og består af lejligheder på mellem 20-50 kvm fordelt på mellem 1-2 værelser. Til foreningen hører et dejligt grønt gårdmiljø, en god vaskekælder, og et fælleslokale.

Andelsbolig
Fremhævet billede af ejendom

A/B Trepkasgade 4-6

1,428,000 - 3,030,000 DKK

2 - 5 værelser

https://ab-trepka.probo.dk/ Kontakt: Formand - nicolas@softcons.dk Administrator - lba@vestadm.com (Lisbeth)

Andelsbolig
Fremhævet billede af ejendom

A/B Tibirkegården

805,000 - 3,070,000 DKK

1 - 6 værelser

A/B Tibirkegården er en andelsforening, der blev stiftet i 1997 ved overtagelse af en af Københavns Kommunes ejendomme. Ejendommen er opført i 1921 og er beliggende Tibirkegade 1-9, Fensmarkgade 49-55, Guldbergsgade 72-82 og Sjællandsgade 17-23. Andelsforeningen består således af 19 opgange, med op til 10 lejligheder i hver.Foreningens lejligheder varierer i størrelse fra 1½-værelses lejligheder på 45m2 til store sammenlagt og loftudvidede lejligheder på 160 m2.

Andelsbolig
Fremhævet billede af ejendom

A/B Classensgade 43-45

3,290,508 - 5,508,828 DKK

3 - 6 værelser

Om området Den smukke, røde ejendom befinder sig midt i Classensgade i en overskuelig afstand til søerne, Langelinie og Kastellet. På Indre Østerbro er der selvfølgelig også et alsidige byliv lige for. Langs Østerbrogade, Nordre Frihavnsgade og omkring Trianglen bugner det med butikker og spisesteder, og springer du på cyklen, fortsætter forkælelsen i Indre By. Kulturfaciliteter ”en masse” kan du selvsagt også se frem til. Ejendommen ligger også centralt for offentlig transport i alle retninger. Bus 23 i Classensgade og bus 1A eller bus 14 på Østerbrogade ved Lille Triangel, Østerport station med S-tog og Metro. Der er ligeledes en Metrostation på Trianglen. Nationalarenaen ”Parken” ligger bare 20 minutters gang herfra. Indre Østerbro er et hot spot i storbyen. Om foreningen Ejendommen blev opført i 1895 med seks etager midtvejs i Classensgade mellem Østerbrogade og Strandboulevarden. Vores andelsboligforening blev stiftet i 1964 med 16 andele i to opgange. Foreningen består nu af 13 andelshavere, idet der er foretaget tre sammenlægninger fra 2002 til 2004. Der anvendes valuarvurdering og andelskronen (maksimalprisen) er på 36.972 kr/m2. Boligafgiften er på 441 kr. pr. m2 om året eller 3.270 kr. pr måned for en andel på f.eks. 89m2. Økonomien i foreningen er meget sund og der er en soliditet på 93% - d.v.s. en meget lille gældsætning. Alt i alt en super sund økonomi. Der er en aktiv og kompetent bestyrelse på tre medlemmer, der arbejder struktureret med regnskaber, budgetter, vedligeholdelsesplan o.s.v. sammen med en mindre meget serviceminded administrator. Der er en blanding af alle aldre med eller uden børn. Andelene er af forskellig størrelse fra 89 m til 149 m. Otte boliger er udstyret med altaner mod gården (vest). Foreningen har p.t. et erhvervslejemål samt et fælleslokale og vaskeri. Der er loftsrum til hver enkelt andel. Alle andele har mulighed for tilgang til Parknet, der udbyder lynhurtigt internet, TV og telefoni. Det er en lille hyggelig forening, hvor alle kender hinanden. I 2002/2003 fået gennemført en gårdsammenlægning af i alt 9 mindre gårde med midler fra "Grønne Gårde" under Københavns Kommune, hvilket har givet os et dejligt fælles gårdmiljø med en masse borde/bænke og masser af grønt. Gårdsammenlægningen omfattede boliger i Classensgade, Lipkesgade, Willemoesgade og Livjægergade.

Andelsbolig
Fremhævet billede af ejendom

A/B Tåsingegård

Om områdetAndelsboligforeningen Tåsingegård ligger på Ydre Østerbro, tæt på både Poul Henningsens Plads og Vibenshus Runddel metrostationer. Området byder på mange butikker, cafeer og restauranter. Foreningen ligger ud til det klimatilpassede byrum Tåsinge Plads, i gåafstand til Fælledparken og Kildevældsparken og blot fem minutters cykeltur til Svanemøllen Strand.Om foreningenForeningen består af 84 lejligheder beliggende i en 100 år gammel, men meget velholdt, bygning. Flere af lejlighederne har ny altan ud mod gaden og/eller ud mod det store grønne gårdmiljø, der også indeholder en ny stor legeplads.

Andelsbolig
Fremhævet billede af ejendom

Vibenshus Boligforening

1,220,000 - 3,182,095 DKK

2 - 6 værelser

Vibenshus Boligforening er en veldrevet forening i en ejendom som blev bygget under 1.verdenskrig og foreningen blev grundlagt den 2.februar 1917. . Vi er en forening som ligger vægt på godt naboskab og sikrer at ejendommen står fin og vedligeholdt. De fleste beboere i ejendommen kender hinanden og der hilses og tales pænt. Vi deler gård med 6 andre foreninger og om sommeren er der masser af liv i gården og på de store altaner.

Andelsbolig
Fremhævet billede af ejendom

A/B Vibensgaard

2,780,586 - 6,200,484 DKK

4 - 7 værelser

Nyere andelsboligforening beliggende på Østerbro