Andelsboliger og foreninger i København

Her kan du finde alle oplysninger om andelsboliger i København

Hero image

Find den perfekte liste med Waitly+!

Waitly+

Oplever du udfordringer med at finde den ideelle liste? Lad Waitly+ guide dig til din drømmeandelsbolig i København!

Logo
Lejligheder i København K

Andelsboliger i København

Andelsboliger i København er eftertragtede – uanset om du drømmer om et hjem tæt på bylivet, grønne områder eller havnen. På denne side får du overblik over andelsboligforeninger i hele København og kan tilmelde dig ventelister direkte gennem Waitly.

Uanset om du søger i Indre By, på Østerbro, Amager, Vesterbro eller Nørrebro, finder du foreninger med forskellige boligtyper, størrelser og andelsværdier.

Hvorfor vælge andelsbolig i København?

At købe en andelsbolig i København er for mange en mulighed for at få en bolig i byen til en lavere pris end ejerboliger. Andelsboliger giver trygge og stabile rammer, og du bliver en del af et fællesskab, hvor beboerne sammen ejer og vedligeholder ejendommen.

Samtidig har du typisk lavere boligudgifter og større medindflydelse i hverdagen, hvilket gør andelsboligen attraktiv - både for unge, familier og seniorer.

Du kan læse mere om andelsboliger her

Lange ventelister og hurtigt solgt

Efterspørgslen er stadig meget stor, på trods af stigende priser. Andelsboliger i København er i de sidste fem år blevet markant dyrere, da de fleste andelsboligforeninger vælger valuarvurderinger frem for offentlige vurderinger til deres foreninger. Dette har dog ikke holdt køberne tilbage.

Ifølge en undersøgelse fra Boligsiden.dk kan andelsboliger i gennemsnit være solgt på kun 8 dage. Her er gennemsnittet drevet af “andelsboligmarkedet i København, hvor vi de sidste par år har set, at andele er blevet revet væk, så snart ejendomsmæglerne har lagt dem på hylderne,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

København Vognmagergade

Hvordan fungerer ventelister i København

Mange andelsboligforeninger i København administrerer deres ventelister digitalt via Waitly. Det betyder, at du nemt kan oprette dig og modtage besked, når en bolig bliver ledig. Helt uden manuel kontakt til foreningen.

Hver forening fastsætter selv regler for ventelisten, fx børneliste, relationsliste eller intern liste. Du kan altid læse mere på den enkelte forenings profil.

Kan jeg blive skrevet op flere steder i København?

København består af mange forskellige boligområder – hver med sin egen stemning og prisstruktur.

Uanset hvor du søger, kan du tilmelde dig ventelisterne direkte via Waitly.

Fakta og tal om andelsboliger i København

Der findes omkring 200.000 andelsboliger i Danmark, og en stor andel ligger i og omkring København. I Københavns Kommune alene er der registreret over 40.000 andelsboliger, hvilket gør byen til et af de absolut største og mest eftertragtede områder for andelsboligmarkedet i landet.

Kvadratmeterprisen for andelsboliger i København ligger i gennemsnit på 28.896 kr. pr. m² (august 2024), hvilket betyder, at en typisk andelsbolig på 100 m² ligger omkring 2,9 mio. kr.

Billige andelsboliger i København

Hvis du ønsker en billig andelsbolig i København, skal du lede efter en på Nørrebro og Amager. Her er der en del gamle foreninger, som har betalt deres gæld ud, hvilket resulterer i at boligafgiften er lav. 
Udover muligheden for at finde boliger med en lav boligafgift, ligger det generelle prisleje også lavere end resten af København.
Du kan læse mere om Amager her og Nørrebro her.

Derudover skal du være meget opmærksom på prisen, da nogle andelsboliger kan være dyre end tilsvarende ejerboliger. 

Se alle vores andelsboliger her