
Indretning af et kollegieværelse handler først og fremmest om at udnytte den begrænsede plads bedst muligt, typisk mellem 10 og 15 kvadratmeter. Det vigtigste er at tænke i højden fremfor kun i gulvplads, og at vælge møbler, der kan mere end én ting.
Et kollegieværelse er ofte lille, og den vigtigste tommelfingerregel er at tænke i kubikmeter fremfor kvadratmeter: udnyt væggene og pladsen under sengen, ikke kun gulvet. Møbler med indbygget opbevaring, som en seng med skuffer eller en bænk med låg, sparer plads sammenlignet med at have separate møbler til opbevaring og til at sidde på. De fleste kollegier stiller grundmøbler som seng, skrivebord og skab til rådighed, men du skal selv medbringe sengetøj, opbevaringsløsninger og eventuelt køkkengrej.
De fleste kollegieværelser kommer møbleret med de mest basale ting: en seng, et skrivebord, en stol og et skab eller en garderobe. Hvad der præcis er inkluderet, varierer fra kollegium til kollegium, så tjek altid udbuddet for dit konkrete værelse, før du planlægger indkøb. El, varme, vand og ofte kabel-tv er som regel en del af huslejen, mens sengetøj, håndklæder og ekstra opbevaring normalt er noget, du selv skal medbringe.
Et lille kollegieværelse har typisk mere plads i højden, end du bruger som udgangspunkt. Ifølge Bolius er reoler, der går fra gulv til loft, en af de mest effektive måder at få mere opbevaring uden at inddrage mere gulvplads. Placer de tungeste og mindst brugte ting øverst, og det, du bruger dagligt, i øjenhøjde eller lavere.
Et kollegieværelse har sjældent plads til møbler, der kun kan én ting. En seng med skuffer under, en bænk eller et sofabord med opbevaring, og et sengegavl med indbyggede hylder er alle eksempler på møbler, der løser to opgaver på samme plads, ifølge Bolius. Rullende opbevaringskasser er også en god løsning, fordi de nemt kan skubbes ind under sengen eller et skrivebord, når de ikke bruges.
Har dit værelse eget køkken, går en del af kvadratmeterne til køkkendelen, hvilket stiller endnu større krav til resten af indretningen. Vil du vide mere om, hvad der kendetegner denne type kollegieværelse, og hvordan den adskiller sig fra den klassiske model med fælleskøkken, kan du læse artiklen om kollegieværelse med eget køkken.
Bor I to i samme kollegieværelse, bliver pladsudnyttelse endnu vigtigere. Overvej en køjeseng eller to enkeltsenge langs hver sin væg fremfor to senge midt i rummet, og fordel opbevaringen tydeligt mellem jer fra start, så det ikke bliver en kilde til konflikt senere.
Møbler og opbevaringsløsninger til et kollegieværelse behøver ikke være dyre. Genbrugsbutikker, studenterfacebookgrupper og kollegiets egen opslagstavle er ofte gode steder at finde billige møbler fra tidligere beboere, der er skræddersyet til netop den type værelse.
Bor du allerede på kollegium, men overvejer en almindelig lejebolig på sigt, kan du bruge Waitly til at holde øje med boliger i god tid. Se lejeboliger på Waitly, eller søg efter boliger i det område, du ønsker at bo i. En opskrivning øger dine muligheder for at komme i betragtning og garanterer ingen bolig.
Størrelsen varierer, men mange klassiske kollegieværelser ligger mellem 10 og 15 kvadratmeter, mens værelser med eget køkken og bad ofte er noget større.
Som regel kun delvist. De fleste kollegier stiller grundmøbler som seng, skrivebord og skab til rådighed, mens du selv medbringer sengetøj, ekstra opbevaring og eventuelt et par mindre møbler.
En seng med indbyggede skuffer eller en køjeseng, hvis I er to, er ofte de mest pladsbesparende løsninger, fordi de udnytter pladsen under eller over sengen til opbevaring.
Det afhænger af kollegiets regler. Nogle tillader maling og ophængning inden for rimelighedens grænser, mens andre kræver, at værelset afleveres i samme stand, som du overtog det.
Genbrugsbutikker, lokale facebookgrupper for studerende og kollegiets egen opslagstavle er ofte gode steder at finde brugte møbler, der allerede er tilpasset et lille værelse.