Bofællesskab: sådan fungerer det, og sådan finder du et

Et bofællesskab er en boligform, hvor hver husstand har sin egen bolig, men deler fælleshus, fællesarealer og en del af hverdagen med naboerne, typisk med fællesspisning og fælles arbejdsdage. Bofællesskaber findes for familier, seniorer og unge, og de kan være organiseret som leje, andel eller eje. På Waitly kan du finde bofællesskaber og foreninger med ventelister og skrive dig op digitalt.

Senest opdateret: 13. oktober 2026.

Kort fortalt

Et bofællesskab kombinerer egen bolig med fælles faciliteter og et forpligtende naboskab. De tre hovedtyper er familiebofællesskaber, seniorbofællesskaber og ungdomsbofællesskaber. Ejerformen afgør økonomien: i et andelsbofællesskab køber du en andel, i et ejerbofællesskab køber du boligen, og i et lejebofællesskab betaler du husleje. Næsten alle bofællesskaber har en venteliste og en optagelsesproces, så skriv dig op i god tid og gerne flere steder.

Hvad er et bofællesskab?

Et bofællesskab er en samling boliger med fælleshus og fællesarealer, hvor beboerne selv står for en del af driften og deltager i fælles aktiviteter. Ifølge Bolius fungerer det som et lille lokalsamfund, hvor fællesspisning en eller flere gange om ugen er almindeligt.

Den typiske indretning er, at hver husstand har sin egen bolig med eget køkken og bad. Fælleshuset rummer ofte et stort køkken og en spisesal, og der kan være vaskeri, værksted og legeplads. Udearealerne er som regel fælles.

Graden af fællesskab varierer meget. Nogle bofællesskaber forventer, at du deltager i madlavning, udvalg og arbejdsdage, mens andre har et mere frivilligt fællesliv omkring fælleshuset. Spørg derfor altid til forpligtelserne, før du skriver dig op.

Hvilke typer bofællesskaber findes der?

Bofællesskaber deles typisk efter, hvem de henvender sig til. Typen bestemmer hverdagen mere end ejerformen gør: et familiebofællesskab handler ofte om børn og logistik, mens et seniorbofællesskab handler om netværk og tryghed.

Familiebofællesskaber

Familiebofællesskaber er den klassiske form, hvor børnefamilier, par og enlige i forskellige aldre bor sammen. Børnene har legekammerater lige uden for døren, og fællesspisning letter hverdagen for travle forældre. Til gengæld kræver formen, at du har tid til at deltage i drift og møder.

Seniorbofællesskaber

Et seniorbofællesskab er et bofællesskab, hvor beboerne er 50 år eller derover ved indflytning. Sådan defineres det i regeringens tværministerielle afrapportering fra 2019, der opgør omkring 7.000 boliger i seniorbofællesskaber i 2016 og skønner, at ca. 8.400 personer stod på venteliste til dem.

Seniorbofællesskaber findes både som andels-, ejer- og lejeboliger. Et eksempel på Waitly er Seniorbofællesskabet Lumbylung ved Årslev med ca. 15 boliger og stiftet i 2002. Overvejer du andelsformen, kan du også læse om andelsboliger for seniorer.

Bor du i et kollektivt bofællesskab, hvor beboerne deler køkken, og er du fyldt 55 år, kan du have ret til boligstøtte, selv om boligen ikke har eget køkken. Det følger af boligstøttelovens § 24 a, og der gælder betingelser om blandt andet antallet af beboere.

Ungdomsbofællesskaber

Ungdomsbofællesskaber henvender sig til studerende og unge, der vil dele hverdag og ofte også udgifter. De minder om et kollegium, men beboerne har typisk mere indflydelse på, hvem der flytter ind, og hvordan fællesskabet drives. Søger du først og fremmest et billigt sted at bo under studiet, er kollegieværelser et oplagt alternativ.

Leje, andel eller eje: hvilke ejerformer findes der?

Et bofællesskab kan være organiseret som lejebolig, andelsboligforening, ejerboliger eller sameje. Ejerformen bestemmer, hvad du betaler ved indflytning, hvad du betaler hver måned, og hvilke regler der gælder, når du vil flytte. Bolius gennemgår modellerne, og hovedtrækkene er disse:

• Leje: Du betaler husleje, depositum og eventuelt forudbetalt leje som i en almindelig lejebolig, og lejeloven gælder. Du ejer ingen andel, men har typisk indflydelse gennem beboermøder.

• Andel: Du køber en andel i foreningen og betaler en månedlig boligafgift. Prisen på andelen er reguleret af andelsboligloven, og foreningens vedtægter styrer ventelisten.

• Eje: Du køber din egen bolig og en del af fælleshuset og fællesarealerne. Salgsprisen er fri, men bofællesskabet kan have regler om, hvem der kan købe.

• Sameje: Flere købere køber ejendommen i fællesskab og fastlægger rettigheder og pligter i en skriftlig aftale.

Den rigtige ejerform afhænger af din økonomi og tidshorisont. Leje kræver mindst kapital og er nemmest at forlade, mens andel og eje kræver en større udbetaling eller et lån, men giver mere indflydelse på ejendommens økonomi.

Bofællesskab i København: sådan griber du søgningen an

Søger du et bofællesskab i København, er udbuddet begrænset, og ventelisterne kan være lange, fordi hvert bofællesskab kun har et lille antal boliger. Det betaler sig derfor at søge bredt geografisk og være åben over for flere ejerformer.

Er du klar til at købe, er andelsformen værd at kende, og du kan se andelsboliger i København og foreningernes ventelister på Waitly. Vil du hellere leje, kan du skrive dig op til lejeboliger i København, så du har en bolig, mens du venter på det rette bofællesskab.

Overvej også bofællesskaber i omegnen og i de større byer uden for hovedstaden, gerne med god togforbindelse.

Sådan finder du et bofællesskab og kommer på venteliste

De fleste bofællesskaber fordeler ledige boliger gennem en venteliste og en optagelsesproces, hvor de nuværende beboere har indflydelse. Følg disse trin:

1. Afklar type og ejerform: familie, senior eller ungdom, og om du vil leje, købe en andel eller eje.

2. Find konkrete bofællesskaber. På Waitly findes fx Bofællesskabet Blangstedgård i Odense SØ med ca. 22 boliger, stiftet i 1988.

3. Læs listens vilkår. Tjek gebyret, og om der er tale om en venteliste med fast rækkefølge eller en interesseliste, hvor bofællesskabet vælger mellem de interesserede.

4. Deltag i introduktionen. Mange bofællesskaber holder åbent hus, introduktionsmøder eller samtaler, før en ny husstand bliver optaget.

5. Hold din opskrivning aktiv. Opdater dine kontaktoplysninger, og betal eventuelle årlige gebyrer, så du ikke mister din plads.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster det at bo i et bofællesskab?

Det afhænger af ejerformen og beliggenheden. Ud over husleje, boligafgift eller ejerudgifter betaler du typisk et bidrag til fælleshuset og til fællesspisning. Bed om budget og seneste regnskab, før du siger ja til en bolig.

Hvor lang er ventetiden til et bofællesskab?

Der findes ingen fælles ventetid. Den afhænger af antallet af boliger, hvor ofte nogen flytter, og listens regler. Spørg bofællesskabet, hvor mange der står foran dig, og hvor mange boliger der typisk bliver ledige om året.

Skal de nuværende beboere godkende mig?

Ofte ja. Mange bofællesskaber har en optagelsesproces med møde eller samtale, og nogle kræver medlemskab af foreningen før indflytning. Reglerne står i vedtægterne eller på bofællesskabets egen side.

Kan jeg stå på venteliste til flere bofællesskaber?

Ja. Hvert bofællesskab har sin egen liste, sine egne regler og eventuelt sit eget gebyr. At stå på flere lister øger dine muligheder, især hvis du er fleksibel med område og ejerform.

Skriv dig op til et bofællesskab

Find bofællesskaber og foreninger på Waitly, læs vilkårene for den enkelte liste, og skriv dig op dér, hvor typen og ejerformen passer til dig. Du kan også se andelsboliger i hele Danmark, hvis du vil udvide søgningen. En opskrivning øger dine muligheder, men garanterer ikke en bolig.