Andelsboliger og foreninger i Aalborg

Her kan du finde alle oplysninger om andelsboliger i Aalborg

Bo i Aalborg
Lejlighed i Aalborg

Havn og storby i Aalborg

Aalborg er en skøn by med masser at byde på. Alt fra spændende arkitektur, gode gastronomiske og kulturelle oplevelser til hav og natur i et perfekt sammenspil. Her er plads til alle, børnefamilier, internationale studerende og andre unge, lokale der har boet i Aalborg hele livet, samt tilflyttere der har fået øjnene op for den Nordjyllands hovedstad.

Restauranter og udeliv

I Aalborg finder du både gourmet på højt plan, cafeer med plads til hygge og børn og barer med liv og glade dage. Man kommer ikke udenom den kendte “Jomfru Ane Gade” i Aalborg, her er der fest og farver natten lang – og du falder nemt i snak med folk i baren.
Dog byder Aalborgs byliv på meget andet! Mange nye gourmet restauranter har åbnet deres døre de seneste par år. De kendetegnes ved et særligt fokus på fisk og lokale råvarer, for at understrege havnebyens historie. Tag for eksempel forbi Tabu, en eksklusiv gourmetrestaurant med fokus på gode råvarer fra lokal området. Står den på en aften ude så dag et smut forbi Douro Wine Bar – en af Aalborgs hyggeligste vinbarer! Her er god stemning, udsøgte portugisiske vine og lækker tapas i hyggelige omgivelser.

 

Aalborg havn

Aalborgs havnefront har gennemgået en stor forvandling i løbet af de sidst par år. Haven har i mange år været centrum for travl industri, men fremstår idag som en fornyet bydel med spændende arkitektur, lækre restauranter og summende byliv. Dog er der stadig gang i havnens industri liv, og det tilfører byen historie, autenticitet og en råhed der er helt særlig for Aalborg.

I sommerhalvåret kan du tage en forfriskende dukkert i Aalborg Havnebad, hvor der både er parasoller, sup-boards og klatrevæg. Her kan du nemt bruge en hel sommerdag! Er du til vandaktiviteter bør du også besøge Vestre Fjordpark. Parken ligger midt Aalborg og her kan du både svømme, windsurfe, sejle i kano og kajak og vinterbade hvis du er til det kolde gys. I Aalborg er der et evigt sammenspil mellem by og hav, og du er aldrig langt fra en dukkert. På Aalborg Havn er der masser af aktivitet, og mange nye bygninger skyder op. Særligt Østre Havn er et område med masser af byggeaktivitet, dog er mange af lejlighederne her planlagt som ungdomsboliger grundet de mange studerende i Aalborg. 

Andelsbolig i Aalborg

Aalborg er et godt sted at finde en andelsbolig til rimelige priser. Her er ikke lige så mange om buddet som i Aarhus og København, og priserne er markant lavere end i hovedstaden. Aalborg er en by i udvikling, med masser at byde på. Mange steder har du chance for at finde en andelsbolig til gode penge, med tilhørende have og måske endda havudsigt. Generelt er chancen for mere plads og have eller gård bedre end i for eksempel København.

Aalborg universitet og de mange studerende, heriblandt også mange internationale, giver byen et særligt liv. Aalborg er en by hvor der er plads til alle, både studerende, familier, pensionister lever i en skøn blanding i den nordjyske hovedstad.

Lejligheder i Aalborg

Voksende popularitet

Aalborg er blevet en populær by blandt mange, og priserne er steget i løbet af de sidste par år. Vi anbefaler derfor at du skriver dig på nogle ventelister et par år før du reelt har tænkt dig at flytte. Samtidig er det altid en god idé at gøre brug af sit netværk og lade dem vide, at du leder efter andelsbolig i Aalborg.

Aalborg er en by i rivende udvikling, det afspejles blandt andet i mangfoldigheden af kulturtilbud, den spændende gastronomi scene og de mange flotte nybyggerier særligt langs den pulserende havnefront. Aalborg er en by i udvikling, med masser at byde på!

Se andelsboliger - Aalborg

Andelsbolig
Fremhævet billede af ejendom

A/B Klokkebo

950,000 - 1,700,000 DKK

3 - 5 værelser

Hermed har vi fornøjelsen, at kunne præsentere andelsboligforeningen Klokkebo.Andelsboligerne er centralt beliggende ved Engkildevej i Visse by med kig til Gug alper og tæt på naturen, bla. Poulstrup Sø, Kongshøj skov og alligevel med kort afstand til Aalborg Centrum ca. 12 minutters kørsel i bil. Aalborgs nye super sygehus kan nås i bil på kun 8 minutter.Der er gode indkøbsmuligheder bla. ca. 10 minutters kørsel til Aalborg City syd indkøbs mekka og Visse by har også egen Spar Købmand, fine busforbindelser med ruterne 15 og 23 hver ½ time, 2 børnehaver hvoraf den ene også har vuggestue. Der er idrætsplads, stisystem, cykelsti til Gug skole og til Nøvling skole samt skolebusser. Og cykelsti til Aalborg centrum. Der er i Visse by samlingshus for både unge og seniorer.Andelsboligforeningen Klokkebo består af 40 dobbelthuse, alle med carport og skur. Boligerne er på 95m2 i grundplan og etape 1 og etape 2 er forberedt til udvidelse på 1.sal hvorved man kan opnå et bolig areal på 160m2 i alt og mange af husene har 4 værelser ideelt til børnefamilien. Etape 3 kan ikke udvides ud over de 95m2.Plantegning af området, tegninger af bolig indretning A-B-C, samt billeder fra Klokkebo kan findes på hjemmesiden Klokkebo.dk.Der er i Klokkebo dejlige grønne områder med legeplads til børnene og boldspil område med fodboldmål, basketball og petanquebane.Klokkebo har egen hjertestarter og flere andelshavere deltager årligt i hjerte-lunge redningskursus.Beboerne er en god blanding mellem børnefamilier, yngre, midaldrende og seniorer.

Andelsbolig
Fremhævet billede af ejendom

A/B Blegkilde ll

971,976 - 1,698,030 DKK

95 - 125 m²

A/B Blegkilde II består af 16 moderne andelsboliger i varierende i størrelser fra 96,5 til 125 kvadratmeter på mellem 2-3 værelser.Boligerne er placeret højtbeliggende på Blegkilde Allé, hvorfra der er en smuk udsigt over Aalborg bymidte, og Limfjorden kan skimtes i baggrunden.Foreningen har et godt naboskab og holder fokus på at skabe et rart miljø, samt at holde ejendommen pæn og ordentlig.Mindre hund og kat er tilladt.

Andelsbolig
Fremhævet billede af ejendom

A/B Follingsvej 21-35

1,650,000 - 1,650,000 DKK

3 - 4 værelser

Foreningen består af 8 rækkehuse i 3 forskudte plan, alle med tilhørende haver. Der er et udhus på 5 kvm og en carport ved hvert hus. Boligerne er på 94 kvm. De er opdelt i to typer. 4 huse har 2 værelser, stue og spisestue ifm. køkken, her er der mulighed for at etabler ekstra værelse i enden af stuen. 4 huse har 3 værelser og stue. Bygningerne er fra 1991.Omkring boligerne er der fælles områder med græs og lidt træer.Husene er forsynet med fjernvarme fra Aalborg kommune, el og fibernet fra Nordlys.Ejendommen er løbende vedligeholdt, de fleste af boligerne er køkken og badeværelse moderniseret. Foreningen har en sund økonomi.Pr. 1/6 2025 er andelsværdien på 1.653.653, huslejen 800 kr. fællesudgifter 1600 kr. plus forbrug.Der er en fælles havedag først i maj og først i november, med efterfølgende let frokost.Der er et rigtig godt naboskab, vi er en blandet flok med børnefamilier, enlige, og ældre ægtepar.